I Randers Kommune blev der i efteråret igangsat en proces for udpegning af nye byer til områdefornyelse og strategisk udvikling af landdistrikter.

Forvaltningen modtog ansøgninger fra 19 byer.

Det er dog ikke økonomisk muligt at tilbyde alle 19 byer en områdefornyelse, og det er heller ikke alle byer, som er egnet til en områdefornyelse.

Det foreslås nu, at der i perioden frem mod 2024 udarbejdes program for områdefornyelse i Mellerup, Ålum, Havndal og Asferg.