Midttrafik har valgt at nedlægge X-bus 918 mellem Randers og Aarhus. Det gøres sammen med påstanden om omlægning af rute 118 som ”lynrute”. Det vil på nogle af turene vil give flere afgange, uden at det ændrer på, passagerne fremover bliver nødt til at skulle med en tidligere bus for at nå på arbejde eller i skole.

Vi finder den længere transporttid for pendlerne er dybt problematisk og absolut ikke acceptabelt. Det får en negativ betydning for folk der bor i Randers, og arbejder i Aarhus, og ikke mindst for vores studerende, som gerne skulle have både studenterliv og social livet til at fungere.

I SF Randers støtter vi op om den igangsatte underskriftsindsamling. Vi ved dog at underskrifter ikke er nok. Der skal et kraftigt politisk pres til. Vi vil, i fald vi opnår valg til regionen og Randers byråd, gerne sætte os i spidsen for at få ændret denne ruteomlægning og få den tilbage på sporet. I fald der er noget, som skal bæres ind i de kommende budgetforhandlinger, vil vi i SF Randers også gerne gøre dette. Det er dog ikke ensbetydende at finansieringen så også findes.

Vi har en frygt for, det er Letbanens kuldsejlede økonomi, der er skyld i at Midttrafik skal finde besparelser.

I så tilfælde er det heller ikke acceptabelt.

I SF, vil vi arbejde på tværs af hele regionen og FOR hele regionen, i at samle de etablerede politiske partier i kampen for den kollektive trafik. Enten skal der tilføres ”nye” penge, ellers må man ganske simpelt forlange, Århus kommune løfter en større del af regningen for Letbanen selv.

Hele denne her besparelse på busserne hænger slet ikke sammen med, at vi skal gøre den kollektive trafik til et stærkt alternativ til bilen.

Vi mener, der skal investeres i den kollektive trafik, ikke skæres på den.

 

Dennis Otkjær

Kandidat til regionsrådet for SF

Skelvangsvej 163

8920 Randers NV

 

Jens Laursen

Kandidat til byrådet i Randers kommune for SF Randers

Hobrovej 391, Råsted

8920 Randers NV