Østjylland har været til fodboldfest natten til søndag, efter Danmarks 4-0-sejr over Wales lørdag aften.

Omkring åen i Aarhus, i Storegade i Randers og omkring beværtningerne i Grenaa og Ebeltoft har det danske landsholds avancement til kvartfinalen ved EM kunnet mærkes.

– Vi har haft meget travlt. Der har været virkelig mange mennesker klædt i rødt og hvidt i bybilledet. Heldigvis var langt de fleste glade og i godt humør, siger vagtchef Jens Rønberg fra Østjyllands Politi.

Politiet har modtaget mange anmeldelser om musik til ulempe, men ellers har der været god stemning, fortæller vagtchefen.