I godt 19 år har Ellen Petersen været medlem af Randers Byråd, og i alle årene har hun arbejdet for en positiv udvikling af Randers Kommune.

Nu har Kongehuset tildelt Dannebrogordenen til den 67-årige formand for beskæftigelsesudvalget.

Ridderkorset bliver overrakt af borgmester Torben Hansen og kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt den 1. juli på borgmesterkontoret.

“Hjerteligt tillykke til Ellen Petersen med den flotte orden. Det er en stor ære at få lov til at overrække den til Ellen Petersen, der har gjort en meget stor indsats for borgerne, demokratiet og Randers Kommune,” siger borgmester Torben Hansen.