Problemerne med oversvømmelser skal løses lokalt, og Gudenådalen skal i højere grad tilpasse sig vandmasserne.

Det skal ske i tæt samarbejde med lodsejere og interessenter.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i Helhedsplanen for vandhåndtering i Gudenåen, som nu er i høring.

Arbejdet med helhedsplanen blev sat i gang for godt et år siden som følge af de store oversvømmelser langs Gudenåen i februar og marts 2020.

Forslaget er i høring frem til den 15. september, oplyser Favrskov Kommune.