Fodbolden fyldte alt for Kasper Fisker. Lige indtil knæet ikke kunne mere. Nu har han sammen med familien en noget anderledes karriere i rampelyset

Han er lige kommet hjem fra udlandet, da han tager telefonen til næsten aftalt tid torsdag eftermiddag. En smuttur fra tirsdag til torsdag på arbejde. Interviewaftalen blev lavet om mandagen, hvor han var i bilen på vej til Brøndby for at kommentere Brøndbys træningskamp mod SønderjyskE til deres interne kanaler.
Der er nok at se til hos Kasper Fisker, selvom fodboldstøvlerne er lagt på hylden.
”Ja, der er rigeligt at lave. Jeg havde verdens fedeste job som fodboldspiller, og jeg gad da også godt kunne skrue tiden tilbage til dengang, jeg var på toppen af karrieren og ikke mindst smertefri, så jeg kunne fokusere 100 procent på fodbolden. Det var en virkelig fed periode i mit liv. Jeg synes dog også, at jeg er et fedt sted nu, men det har da været en hård overgang at skulle affinde sig med ikke længere at være fodboldspiller. I og med, at jeg til sidst havde så mange smerter, at det ikke var sjovt længere, så har det dog gjort det nemmere. Min krop har det meget bedre, og jeg er glad for der, hvor jeg er nu. Jeg kunne fra dag ét mærke, at det var den rigtige beslutning at stoppe med fodbold,” siger Kasper Fisker.

Hvordan vil du så beskrive dit job i dag?
”Som om, at jeg er i medieverdenen. Jeg laver podcasts, fjernsyn, og så bruger jeg Instagram til at kommunikere. Det er en form for en medieverden. Jeg er også med i nogle fodboldpodcast og har lidt småjobs som fodboldkommentator. Så det er alle former medier, jeg arbejder med. Det er fedt stadig at kunne arbejde lidt med fodbolden og på den måde være en del af fodboldmiljøet.”

Fodbold i blodet

Han har sparket utallige gange til en bold. Lige siden han som bette knægt i landsbyen Nørager på Djursland rendte rundt med læderet klistret til venstrefoden, har det været hans bedste ven.
Talentet var så stort, at han kom ind til Randers og som ung fik kontrakt med og debut for Randers FC. Man talte meget om den tekniske sublime Fisker med det fremragende venstreben. Gennembruddet lod dog vente på sig, for hovedet var ikke helt med til det professionelle liv, hvor det ikke kun var talent, der var afgørende.
Der kom dog andre boller på supper, og blandt andet med hjælp fra sin nuværende kone, Stephanie, blev der nu fokuseret på en helt anden måde.
Gennembruddet kom i Hobro, og det førte ham tilbage til Randers FC, hvor han fra kasseret en del år tidligere blev til profil i den bedste fodboldrække herhjemme og senere blev solgt til Brøndby IF.
Det atypiske karriereforløb fik dog sin ende, da Kasper Fisker som Fremad Amager-spiller i marts måtte sande, at bentøjet ikke kunne længere. En knæskade, som han pådrog sig et par år tidligere i Brøndby, fik altså store konsekvenser for den tidligere Randers FC-profil.

Giver et indblik – og måske inspiration
Som fodboldspiller var Kasper Fisker underholdende at se på banen, men han var også tv-stationernes favorit til at interviewe i forbindelse med kampe, da han altid var ærlig og kom med sin mening.

Han gav altså noget af sig selv.
Det gjorde han også på Instagram, hvor han som aktiv gav et indblik i sit liv som fodboldspiller.
”Jeg kunne godt lide at give et ærligt billede af, hvordan det er at være fodboldspiller. At vise det, som det er og måske aflive nogle fordomme. Nogle spillere er lukkede og vil ikke den slags, men jeg havde intet imod at dele ud af det og give et så ærligt billede som muligt igennem en telefon. Jeg delte både succes´er, og hvad jeg gjorde for at blive bedre i mit liv som fodboldspiller, men også når det gik mindre godt. Jeg kan godt lide at sige min mening, og det kunne jeg bruge Instagram. Jeg fik også meget kærlighed tilbage, og det har været fantastisk at få fra fans i de klubber, jeg har spillet i.”

Selvom fodboldkarrieren nu er slut, fortsætter Kasper Fisker med aktiviteten på Instagram, hvor han og konen Stephanie deler ud af familiens liv på godt og ondt.
”Min aktivitet på Instagram har udviklet sig til at være en form for inspiration for andre.  Jeg vil gerne vise, hvordan man kan leve sit liv uden at fortælle, hvordan man skal leve det. Jeg viser, hvordan jeg gør, og så kan man blive inspireret til, hvilke aktiviteter man eksempelvis kan lave med sine børn, hvordan man kan holde ferie eller noget andet familierelateret. Vi deler også ud af vores parforholdserfaring og forskellene mellem mænd og kvinder i forskellige situationer. Det kan jeg godt lide at dykke ned i og give et billede af og italesætte de problematikker, der kan være.”
Der er mange fordomme omkring det at dele så meget ud af sit liv, og dem møder Kasper og familien naturligvis også. De tager det dog med ophøjet ro.
”Mange tror ikke, at vi har privatliv, men det har vi i den grad. Og der er meget, vi ikke deler ud af. Det helt private gør vi ikke. Selvfølgelig giver vi et stort indblik i, hvad vi laver, men kogt ned, så er det jo få minutter hver eneste dag, som vi deler, og derfor fylder det nok mindre for os end, hvad folk går og tror. Vi har dagligt overvejelser over, hvad vi gør og over, hvor vi vil hen med det og har nogle fælles spilleregler, som gør, at vi kan tage det roligt og hvile i det. Vi kender hinanden og vores grænser”, siger Kasper, der har knap 80.000 følgere på Instagram. Stephanie har knap 100.000.

Et ”ekstremt liv”
På Kasper Fiskers Instagram-profil er opslagene af meget forskellig karakter. Det kan dreje sig om børnene og deres finurligheder, om at tage pis på sin kone eller, hvad man som familie kan foretage sig sammen.
”Vi prøver kun at vise det ærlige billede. Nogle dage er sjovere at følge med i end andre. Vi er meget kreative og laver sjove ting, fordi vi kan lide gøre det.”
Som fodboldspiller pressede han sig selv til det maksimale, og det gør han også, når han tager på eventyr med familien. Senest stod den på en cykelferie med kone og børn fra Jyllands top til grænsen. På en ladcykel uden motor…
”Det var et sindssygt hårdt projekt, men noget, der fortæller om os som familie. Det er fedt at sætte sig for noget og så klare det. Især som familie. Som mand og kone giver det et unikt bånd at klare noget som dette sammen, og samtidig fik børnene en fantastisk oplevelse, som de elskede.”
Med Stephanie på en almindelig cykel var det Kaspers lod at have ladcykel med bagage og børn. Derudover er familien for ikke så længe siden blevet til en kvintet, da lille Svala meldte sin ankomst og blev det tredje Fisker-barn sammen med storesøster Elva og Baldur. Der var dog lagt en klar plan for, hvordan man kunne have et tre måneder gammelt barn med på sådan en tur
”Det var Svala, der bestemte, hvornår vi cyklede, og hvornår vi holdt pause. Når hun var faldet i søvn, og Stephanie så en hyggelig gårdcafe, hun gerne ville ind på, så cyklede vi altså videre. Det var med at udnytte hendes søvn til at få cyklet nogle kilometer. Det handlede om at indordne sig de ting og samtidig at tage tingene, som de kom. Vi kunne ikke pakke alting, som vi i teorien kunne få brug for, da der var begrænset plads. Så vi var bevidste om, at nogle ting måtte vi løse henad veje og bevidste om at det nok skulle gå, så længe vi gjorde det sammen i vores eget tempo. Og det gjorde vi. ”

Hvad bliver det næste så?
”Jeg ved det faktisk ikke, for jeg går stadig og spekulerer over det. Det skal først og fremmest være noget, der giver mening for os som familie. Børnenes behov kommer i første række, men det er skønt at kunne lave nogle af de ting, jeg har drømt om, da jeg ikke har et otte til fire job og har friheden til det. Jeg vil gerne rejse jorden rundt, på overlevelsestur og har mange idéer, men det skal også harmonere med, at familien kan være med.”

Fremtid i fodbold – og i Jylland?
Da Kasper Fisker skiftede fra Randers FC til Brøndby IF, rykkede hele familien til København, men det var ikke umiddelbart planen, at de skulle blive der.
”Vi tog til København pga. min fodbold. Planen var at være der, mens jeg spillede og så hjem igen til det jyske.  Nu er vi blevet virkelig glade for at bo her, men savner selvfølgelig også livet i Jylland. Lige nu ved jeg ikke, hvad vi gør. Det har vi ikke taget en beslutning om. Lige nu er det herovre, at vi er, og det er vi superglade for.”
Fodbolden ligger stadig hjertet nær, og han udelukker ikke en tilbagevenden til et liv i en fodboldklub.
”Jeg gad godt arbejde med fodbold igen på et tidspunkt, men det bliver nok, når børnene er større. Det kræver virkelig meget at gå ind i eksempelvis trænergerningen. Det kræver så meget arbejde og timer, der skal bruges, så det harmonerer ikke lige nu. Hvis jeg skal det, så skal jeg kunne gøre det 100 procent. Jeg skal nok heller ikke vente for længe, for det handler om ikke at være ude af den verden i for lang tid. Så et trænerjob i fremtiden kunne godt være interessant, men lige nu bruger jeg tiden på familien.”
Han vil slet ikke udelukke at komme tilbage til Randers FC en dag i en eller anden rolle.

”Jeg var sindssygt glad for Randers FC og min tid i klubben. Det er min ungdomsklub, og der jeg fik mit endelige gennembrud.  Randers FC, Brøndby og Hobro er klubberne, der har betydet meget for mig som spiller og menneske – sammen med Nørager, som er min by og barndomsklub,” siger Kasper.