Det nye regnvandsbassin på Østervold i Randers blev åbnet i den forgangne uge.

Dermed har offentligheden fået adgang til området. Sammen med den mulighed, er Vandmiljø Randers nu ude med en klar formaning til byens borgere:

Brug ikke vandbassinet til at bade i, for det er ikke lutter dugfriske regndråber.

– Inden regnvandet ender i bassinet, har det vasket fortove, veje og tage. Vandet er simpelthen for ulækkert til et dyp, fortæller direktør i Vandmiljø Randers, Peter Christensen.

Så selvom det kan friste at køle sig i regnvandet på Østervold- så lad være, lyder opfordringen.