Fem lange år som ufrivillig klovn i aktiveringscirkus, er endelig slut for 56-årige Steen Hendriksen

Det skriver Fagbladet 3F.

Han har leget med hoppebolde, været på kvindehold i salsa-dans og har hoppet rundt i strømpesokker og givet medkursisterne high-fives.

Alt sammen på ressourceforløb i Randers Kommune, der skulle afklare hans arbejdsevne efter en arbejdsulykke i 2014, hvor han faldt ned af en lastbil og ødelagde ryggen.

I sidste uge kom så den længe ventede afklaring på et møde med kommunen, hvor han blev tildelt et fleksjob.

Fleksjobbet er sat til tre timer om ugen med mulighed for at udvide arbejdstiden, hvis helbredet kan holde til det.