En 31 årig mand er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger under et grundlovsforhør ved Retten i Randers..

Han er sigtet for overtrædelse af knivloven og våbenbekendtgørelsen, efter en episode på værestedet Perron 4 i Randers i går

Her blev politiet tilkaldt, fordi personalet var utrygge ved den 31-årige, der var opfarende og skabte uro på stedet.

Da ordensmagten ankom opdagede betjentene, at en gaffel stak op fra hans støvle, så blev han anholdt og visiteret. Under visitationen fandt betjentene en kniv i hans støvle, og endnu en kniv i en af hans lommer.

Den 31-årige er tidligere blevet dømt for flere lignende forhold, og det var beggrunden for at fremstille ham i grundlovsforhør.

Manden kærede ikke kendelsen.