I fire af landets fem regioner – blandt andet Region Midtjylland – har hver tredje mellem 12 og 15 år nu taget imod tilbuddet om at blive vaccineret.

Børnene har enten allerede fået mindst et vaccinestik eller har bestilt tid til coronavaccinationen, viser tal fra Region Midtjylland.

På landsplan er det samlet næsten 133.000 i aldersgruppen, der har fået vaccinetilbud. Knap 44.200 har takket ja til tilbuddet.

Både i Region Midtjylland og i resten af landet har forældre været tøvende med at bestille en vaccinationstid til deres børn.

Sundhedsstyrelsen har anbefalet vaccination af børnene.