En 45-årig mand blev i går eftermiddag sigtet under kampen mellem Randers FC og OB på Randers Stadion.

Vagterne kontaktede nogle betjente, som var til stede under kampen, da de mistænkte den 45-årige for at ryge hash inde på stadion. Vagterne fortalte, at da de kontaktede manden, puttede han noget i munden, som vagterne mente, var hash.

Betjentene tog kontakt til manden, som ganske vist lugtede en del af hash ud af munden og sigtede ham for besiddelse, da han i øvrigt var i besiddelse af en mindre mængde narko.