Randers FC har solgt U-17 spilleren – Christian Erbo Østergaard – til Bundesligaklubben VfL Wolfsburg.

16-årige Østergaard skifter med øjeblikkelig virkning til den tyske Champions League-klub VfL Wolfsburg, der sluttede på fjerdepladsen i Bundesligaen.

Randers-talentet fik overbevist tyskerne om sit store talent til en prøvetræning tidligere på måneden.

– Jeg er utrolig glad og stolt, siger Christian Erbo Østergaard.

Også Randers FC er stolt over salget.

– Det er et stort kvalitetsstempel af vores ungdomsafdeling, siger sportslig og kommerciel direktør, Søren Pedersen.