Der skal bygges nye personalefaciliteter på Randers Naturcenter.

Den gamle naturskolebygning fra 1991, som bruges til personalebygning, er nemlig meget nedslidt ramt af råd.

Problemet er blot, at der i budgettet er afsat 2,4 mio. kr. til projektet, men licitationen viser, at det vil koste knap 4 mio. kr. at opføre personalebygningen.

Dermed var der tre løsningsmuligheder.

Enten tog man det manglende beløb, fra det beløb, der var afsat til naturgenopretning, eller man tilpassede projektet til de afsatte 2,4 millioner kroner, hvilket ville betyde at bygningen ikke blev bæredygtig og ikke stor nok.

Den sidste mulighed var at personalebygningen sendes i fornyet licitation, når forvaltningen vurderer at priserne er væsentlig lavere, hvilket Miljø og teknikudvalget har godkendt.