Endnu en brik er faldet på plads for Randers Cimbria i forbindelse med sammensætningen af truppen til den kommende sæson.

Klubben har fået tilgang af den 30-årige amerikaner Robert Crawford som måler 198 cm.

– Robert har spillet i mange forskellige lande, og via hans erfaring ser vi frem til, at han kan være en bærende spiller og leder både på og udenfor banen, skriver Cimbria på Facebook.

Klubben indleder sæsonen 23. september.