Organist hos Sct. Mortens Kirke, Christian Præstholm, fik orgelmusikken ind fra barnsben. Hans far var præst og spillede også orgel og Christian fordrev meget af sin barndom i kirken og faldt for orglets lyd
Gennem de sidste 14 år har Christian Præstholm været at finde ved det storslåede orgel i den gamle kirke midt i byen. Sct. Mortens Kirke har et af de bedste orgler i Danmark og orglet er blandt de 20 største herhjemme.
“Egentlig startede jeg med klaveret og ville være pianist, men orglet kan et eller andet. Det er et storslået instrument, der kræver at man spiller med både hænder og fødder. Og her i Sct Mortens Kirke er alene det, at være i det fantastiske kirkerum, helt specielt”, fortæller Christian Præstholm, der er født i Aarhus, men har boet flere steder som barn. Skoletiden havde han i Ikast og sin gymnasiale uddannelse tog han i Bjerringbro, hvor han også vikarierede som organist, inden han søgte ind på konservatoriet i Aarhus.
“Jeg begyndte allerede at spille orgel som dreng, hvor jeg fordrev tiden i kirken, når min far var på arbejde. Så jeg har leget min første kunnen ind”, fortæller han.
Siden har han udvidet sit virke med klokkespillet, der også jævnligt kan høres fra Sct. Mortens Kirkes tårn.
Masser af fantastisk musik
Christian Præstholm har gennem hele sit liv tilbragt meget tid i en kirke – først som søn af en præst – siden som korsanger og organist – og det har sine fordele.
“Dels kan jeg tilbringe meget tid i dette fantastiske kirkerum”, fortæller han mens han kigger rundt i kirken midt i Randers.
“Det kan altså noget – det er helt utroligt storslået. Og når du sidder heroppe ved orglet, kan du virkelig se, hvor højt der er til loftet. Vi er to etager oppe, og der er stadig højt til loftet”.
Avisens udsendte har besteget de mange små trapper op til orglet, der pryder væggen over indgangen til kirken, der blev bygget fra 1494. Trapperne gør ikke meget væsen af sig, men gemmer på noget enestående. En etage op er der et lille rum, hvor koret iklæder sig deres kåber. Den ene væg afslører fire døre – indgangen til de loger, hvor blandt andet købmænd og herremænd sad ved Gudstjenesterne for nogle hundrede år siden. Det vi i dag vil kalde VIP-loger.
“Så sad de lidt for sig selv og over præsten – ja det var andre tider”, siger Christian Præstholm og smiler.
Orglet er bygget oven på disse loger.
Vi går en etage videre op i kirken. Her finder vi et kontorlignende lokale. Rummet gemmer også på et klaviatur, som Christian Præstholm hamrer løs på med siden af hånden samtidig med at han finder pedalerne. Det er et klokkespil til øvebrug. Princippet er det samme som med orglet, men pedalet er blot skubbet en halv oktav, derfor gælder det om at holde hovedet koldt for at ramme de rigtige toner.
I det ene hjørne gemmer sig en meget smal trappe, der med sine i alt 200 trin fra bund til top, der fører op til klokketårnet og de 49 klokker.
Ved orglet højt over menigheden kan Christian Præstholm holde øje med præsten via et bak/sidespejl, som vi kender det fra bilkørsel – en anordning som er særdeleshed vigtig især ved altergang, hvor præsten ikke siger noget, men hvor Christian stadig skal falde ind med orglet de rigtige steder.
Orglet og kirkerummet gør stort indtryk på alle der besøger kirken i Randers. Det være sig gæster, menighed og gæste-musikere.
“Både danske og udenlandske organister, der skal spille koncert her i kirken, er meget imponerede over orglet og kirkerummet. Og for mig er det også helt unikt. Jeg holder meget af at opholde mig herinde”, fortæller Christian Præstholm.
Ind med leg
Christian Præstholms far har været præst i forskellige kirker i Jylland. Først Frederikshavn og siden Ikast og Bjerringbro. Organisten er selv troende qua sin baggrund, men præstegerningen lå ikke til ham.
“Nej men jeg har en søster, der blev præst – jeg var mere til musikken”, siger han.
Han har spillet klaver, siden han var helt lille og havde egentlig en drøm om at blive pianist. Men i barndommen tilbragte han mange timer i kirkerummet, når hans far havde noget arbejde, der skulle gøres. Han kunne også guide unge Christian, fordi han selv kunne spiller orgel.
“Så sad jeg ved orglet og spillede – jeg legede musikken ind, og det greb mig”, fortæller han.
“Og så tjente jeg en god skilling ved at synge i kirkekor og især senere ved at vikariere som organist – flere penge end min kammerater, der gik med aviser”, fortæller han og griner.
Da Christian startede på gymnasiet flyttede han til Bjerringbro. Her vikarierede han som organist ved siden at studiet, men det var stadigvæk klaveret som instrument han ville studere på konservatoriet i Aarhus.
Og hvad med fodbold, som de fleste andre drenge? – for hvis du er god til musik er du sandsynligvis også god på fodboldbanen.
“Ja jeg spillede fodbold – men en knæskade stoppede det. Jeg blev opereret og fik fjernet menisken. Så da jeg kom ind på konservatoriet, ansøgte jeg om også at tage musikteori som hovedfag ved siden af orgel. Det er ikke normalt, at man har to hovedfag, men jeg fik lov. Så var jeg også sikker på at kunne fortsætte med musikken, hvis ikke mit knæ kunne holde til at spille orgel. Men det går heldigvis meget godt”, fortæller han.
Du kan tage en organistuddannelse på to niveauer i Danmark. Christian Præstholm tog den højeste og han har flair for netop dette instrument – faktisk så meget at han er anerkendt i både ind- og udland. Ikke kun som organist men også som komponist. Han er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium med debut fra solistklassen i 1999. Han har blandt andet studeret videre hos professor Susan Landale ved Conservatoire National de Région de Rueil-Malmaison i Paris, hvorfra han opnåede højeste udmærkelse Prix de Virtuosité á l´Unanimité de Jury. 1997-98 studeredse han hos David Titterington og Nigel Allcoat i London. I 1999 tog han lektioner hos ny-musik-specialisten Hans-Ola Ericsson i Sverige.
Der er ingen nævneværdig arbejdsløshed blandt organister i Danmark. Grunduddannelsen tager fem år og så bygger man på. Christian Præstholm har læst i alt i ni år.
Grønlandsk biskop
Christian Præstholm underviste i 16 år ved Det jyske Musikkonservatorium, men er nu tilknyttet som censor ved alle landets konservatorier. Undervisningen har han lagt bag sig, for at hellige sig at komponere ny musik – ikke kun for orgel, men også andre instrumenter. Det er mere tilfredsstillende end at undervise, synes han. Et hverv der er blevet mere omfattende de senere år, da der ofte er folk, der henvender sig for at få skrevet nyt musik.
Han har for nylig skrevet værker for både cello, harpe og guitar-duo, selvom han ikke selv spiller de instrumenter. Jeg kan godt skrive musik for andre instrumenter end orglet, selv om jeg ikke mester instrumenterne. Jeg sætter mig ind i
instrumenternes kunnen og arbejder derfra. Men det er ikke noget jeg kan leve af… – det er ren con amore (af kærlighed red.)”, fortæller han.
Som mange andre musikere er det lysten, der driver værket. Et af de sidste større komponistopgaver er ind- og udgangsmusikken til indsættelse af ny biskop i Grønland.
“Denne gang blev jeg inspireret af de salmer, der skulle synges ved ceremonien. Det er salmer, vi også kender her i Danmark, så det var let at gå til. Men her syntes jeg også, der skulle noget grønlandsk musik ind over. De har jo en tradition med deres trommemusik. De har de store runde rammer, hvor de spænder skind ud over og slår med en træstok – det ville jeg gerne have ind i musikken”, fortæller han.
Han fik effekten frem og den indgår nu i de to små værker af fem og ni minutters varighed.
“Det gamle hedenske univers, der jo blev kristent. Det kan sagtens kombineres, mener jeg”.
Sidste år skrev han også kantate til den Sønderjyske genforening i Dybbøl Kirke. Den er desværre ikke opført endnu grundet corona-pandemiens restriktioner.
Klokkespil
Klokkespillet kom til Sct. Mortens Kirke i forbindelse med 500 års jubilæet i 1994. Instrumentet er mere offentligt end orglet, da alle i midtbyen kan høre det, modsat når orglet spiller.
“Vi skal tænke på at alle jo kan høre klokkespillet. Derfor skal det gøres med omtanke. Men her kan vi godt spille populærmusik – sidst var det blandt andet “Lyse Nætter” af Aske Bentzon, som Alberte lægger stemme til. Men det kunne også godt have været “Vi er røde, vi er hvide …” hvis Danmark gik hen og vandt EM”, fortæller Christian Præstholm.
“Det kunne det sagtens – det skal være noget folk kan relatere til. Men normalt er det noget der læner sig op af årstiderne eller kirkeårets kalender. Men det er en balancegang, for jeg skal hverken spille for kraftigt eller for ofte. Så jeg kan ikke bare trampe løs i pedalerne”, griner han.
Sct. Mortens Kirke arrangerer hvert år sommerkoncerter med blandt andet orgelkoncerter – hver koncert indledes med en halv times klokkespil.
Denne sommer er der to koncerter tilbage:
- sommerkoncert 17. august med Lena Kildahl, fløjte og Christian Præstholm, orgel – klokkespil med Per Rasmus Møller
- sommerkoncert 31. august med Daniel Bruun, organist ved Helleruplund Kirke – klokkespil med Per Rasmus Møller
Sct Mortens Kirke er opført i røde munkesten som en del af et stort klosteranlæg i slutningen af 1400 – og begyndelsen af 1500-tallet.
Reformationen bremsede udbygningen af det katolske kloster. Sct. Mortens Kirke blev udnævnt til sognekirke i 1534, to år før det officielle farvel til katolicismen i Danmark.
Tårnet med det karakteristiske løgspir blev dog først bygget 1795-97.
I anledning af kirkens 500 års jubilæum i 1994 er kirkens store orgel blevet gennemgribende restaureret. Desuden blev der installeret et klokkespil bestående af 49 klokker i tårnets lanterne. Klokkespillet lød første gang ud over byens tage, søndag 11. september 1994. Klokkespillet spiller automatisk på lige klokkeslæt samt koncert lørdage kl. 10.30-11. Derudover kan klokkespillet
ofte høres i forbindelse med det ugentlige marked på pladsen omkring kirken og ved juletid.
Kilde: Sct. Mortens Kirke
