Østjyllands Politi fik i aftes en anmeldelse om, at to personer var kommet i slagsmål på Søren Møllers Gade i Randers.

Da patruljen ankom til, begyndte den ene, en 43-årig kvinde, i stedet at gå til angreb mod en betjent, der blev slået flere gange.

Den 43-årige kvinde blev herefter anholdt og sigtet for vold mod polititjenestemand.

Hun fik lov at tilbringe natten i detentionen, oplyser politiet.