Natten til i dag fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var ild i en knallert, der holdt parkeret på Nettos parkeringsplads på Rådmands Boulevard i Randers.

Da patruljen ankom , var knallerten overtændt og den udbrændte. Branden havde desuden medført sodskader på et træhegn tilhørende Netto.

Der var umiddelbart ikke observeret nogen personer i området forud for branden, der blev opdaget af en tilfældig forbipasserende.

Årsagen til branden kendes endnu ikke.