En 23-årig mand ringede i går formiddag til politiet og fortalte, at han var blevet slået i hovedet af sin underbo med et baseballbat.

En patrulje kørte til adressen i Randers NV, hvor de traf den 23-årige i hans lejlighed.

Han havde en flænge i baghovedet og forklarede, at det var den 56-årige mand, der bor i lejligheden under ham, der havde forårsaget skaden, da han slog ham med et bat. Angiveligt fordi han var sur over, at den 23-årige spillede høj musik.

Den 56-årige underbo blev efterfølgende sigtet i sagen.