I går formiddag skete der en alvorlig arbejdsulykke hos en virksomhed i Randers SV.

De foreløbige undersøgelser tyder på, at en 44-årig mand havde stået på en lift og arbejdet i ca. fem meters højde.

Samtidig var en lastbil i færd med at aflæsse nogle græsfrø, og i den forbindelse bakkede føreren af lastbilen en smule, hvorved han ramte liften, så den væltede, og den 44-årige faldt til jorden.

Manden pådrog sig alvorlige skader og blev kørt til behandling på sygehuset, hvorfra hans tilstand bestegnes som stabil, men kritisk.

Arbejdstilsynet blev tilkaldt til stedet og har foretaget en række undersøgelser, der skal afdække de nærmere omstændigheder ved ulykken.