I sidste uge måtte Region Midtjylland udsætte 768 ambulante kontakter og 328 kirurgiske indgreb på grund af sygeplejerskestrejken.

Flere end 900 patienter er blevet omvisiteret til behandling på privathospital, viser den seneste opgørelse fra Region Midtjylland.

Alene for Regionshospitalet Randers betød strejken i sidste uge, at 246 patienter blev berørt af behandling og indgreb, som måtte udsættes.

Regionen laver ikke opgørelse for hvor mange patienter alene i Randers, der er blevet omvisiteret til privat behandling.

Der udsættes kun behandlinger på de områder, der er udpeget til konflikt.