Champions League i basketball skal spilles i Randers, hvis Bakken Bears klarer kvalifikationen.

Ingen steder i Aarhus kan nemlig rumme den første kamp i gruppespillet. Så Danmarksmesteren i basketball har lejet sig ind i Arena Randers.

– Vi har lavet en god aftale med Arena Randers. Men vi får færre tilskuere og for spillerne vil det ikke føles som en hjemmekamp, siger sportsdirektør i Bakken Bears, Michael Piloz til stiften.dk.

Bakken Bears spiller kvalifikation til Champions League i Italien i dagene 15. til 17. september.