En 52-årig mand blev i dag fremstillet i Retten i Randers sigtet for indbrud i en villa på Rådmands Boulevard i Randers i går formiddag.

En nabo kontaktede politiet, der fik anholdt manden, som blev fundet i besiddelse af noget værktøj og diverse tyvekoster.

Grundlovsforhøret endte med at den 52-årige blev varetægtsfængslet i fire uger. Han nægtede sig skyldig og forklarede, at hans tilstedeværelse i huset blot skyldtes, at han var gået forkert.

Han kærede dog ikke kendelsen til landsretten.