I sidste uge trænede Randers FC’s 17-årige offensivtalent Filip Bundgaard med i den tyske traditionsklub Borussia Mönchengladbach.

Det var med U23-holdet og han gjorde en god figur med både et mål og en assist.

Hvad der nu skal ske, afhænger af hvordan den tyske klub evaluerer forløbet, og selvfølgelig også om alle parter kan blive enige efterfølgende.

– Nu må vi se, hvad der sker. Jeg har lyst til at prøve mig af i udlandet, men jeg skal ikke afsted for enhver pris. Det hele skal passe sammen, siger Filip Bundgaard til Randers FC´s hjemmeside.

Han er tidligere blevet inviteret til træning i hollandske Ajax.  Grundet corona-restriktioner har dette dog endnu ikke været muligt.