Lidt bevægelse i hverdagen har stor indflydelse på både helbred, velbefindende og humør. Men hvis man ikke har dyrket motion i lang tid, kan det være svært at komme i gang.

Derfor har Bevæg dig for livet i Randers Kommune i samarbejde med Ældresagen oprettet motionstelefonen, hvor man kan få hjælp og støtte til at finde den rigtige aktivitet.

Hverken kørestol eller nedsat funktionsevne er en hindring for at komme i gang, lyder det.

– Det vigtigste er, at man laver noget, man godt kan lide – og gerne sammen med andre,” siger Jesper Jakobsen, projektleder for Bevæg Dig For Livet Randers.