I samarbejde med firmaet TADAA! og VERDO A/S har Randers Kommune anskaffet to elbiler, så medarbejdere kan komme til og fra opgaver ude af huset på grøn og bæredygtig vis.

Uden for almindelig arbejdstid er bilerne til rådighed for byens borgere.

Konkret er bilerne reserveret til medarbejdere på hverdage i tidsrummet 08.00-16.00. Resten af døgnet og i weekender er bilerne tilgængelige for alle byens borgere, der kan booke dem gennem TADAA! mod betaling. De nye elbiler står parkeret i gården ved Håndværksmuseet, og før man kan booke bilerne skal man oprette sig som bruger hos TADAA!. Man skal desuden hente en app, som man skal bruge for at låse bilen op, når man skal af sted.