Denne sag kan komme til at belyse rigtig mange spændende og nye ting for borgerne. Mange ting, der er forsøgt skjult eller endog fortiet eller fået andre til at fortie ved trusler om brud på en tavshedspligt, der juridisk ikke altid er let at kommentere på, men til gengæld meget svær at blive dømt på. For hvor meget vidste andre i forvejen, før en bestemt persons udtalelse(r) giver en sigtelse.

Samtidig bør man søge klarlagt, hvor langt man kan gå i en anmeldelse, uden selv at blive draget til ansvar for en anmeldelse, når en sigtelse frafaldes – eller en ret frikender. Og hvor meget beviseligt skal der til, før politiet foretager en efterforskning i en sag med en enkelt anmelders oplysninger – modsat en sag fra flere anmeldere/byrådskollegaer om et læk i ansættelsesudvalget, hvor den eller de skyldige beviseligt er byrådsmedlemmer i ansættelsesudvalget, men hvor politiet slutter efterforskningen – UDEN at alle byrådsmedlemmer i ansættelsesudvalget er blevet afhørt og UDEN nogen sigtelse! Det er virkelig et demokrati under pres fra en helt uventet side, nemlig politiets!

Jeg forstår overhovedet ikke, at ingen journalist fatter interesse for, hvad det er, der foregår i Randers? Journalister må dog have større interesse i at afsløre meget alvorlige ting frem for at skåne kommunen for dårlig omtale. Den kommer alligevel på et eller andet tidspunkt.

Denne sag vi taler om, sagen om pædagogmedhjælperen, er helt usædvanlig på rigtig mange områder, og kun ganske få af disse er kommet borgerne til kendskab. Den har stadig dybe rødder langt ind i politik og forvaltning, og flere personer har allerede mistet deres job. Pressen har af en eller anden grund ikke interesseret sig ret meget for retfærdighed over for pædagogmedhjælperen i denne sag. Den har derimod interesseret sig rigtig meget for den modsatte part, der optræder i den ene anmeldelse efter den anden mod nogle byrådspolitikere, herunder også undertegnede. Ingen af alle disse anmeldelser til politi, anklager, statsadvokat, rigsadvokat, ombudsmand eller tilsyn har ført til noget som helst – den eneste ene kommer nu mod Overmark.!

Jeg kunne for et stykke tid siden læse i pressen – tror faktisk det blev skrevet af tidligere journalist ved Randers Amtsavis, Bruno Ingemann, nu bladet Kommunen, at Bjarne, Mogens og jeg stadig var sigtet af politiet i en sag om brud på tavshedspligten m.v. Dette havde jeg fortalt til Randers Byråd på et lukket møde, og straks efter var Bruno Ingemann åbenbart gjort opmærksom på dette og skrev så om det.

Stor er min forundring, når det er et stykke tid siden, at jeg og Mogens af rigsadvokaten er blevet vurderet til ikke at have gjort noget strafbart, hvorfor sigtelsen blev frafaldet. I samme forhold blev sigtelsen mod Bjarne i øvrigt også frafaldet. Ved aktindsigt får man også sådan noget at vide, men det skal borgerne åbenbart ikke vide! Man kan åbenbart godt af politiet få at vide, at Bjarne er tiltalt, men ikke at han af samme er tilbudt en afslutning på sagen med en bøde. Mere alvorligt er det altså ikke!

Jeg tror, alle læsere skal glæde sig over, at Bjarne sagde nej tak til tilbuddet i en sag, der er langt ud over det almindelige og med håb om, at sandheden eller dele af sandheden nu kommer frem i retten. Der er vel ingen, der tror, at Bjarne Overmark og vidner i en retssag ikke fortæller sandheden – og hele sandheden – og så bliver det først for alvor spændende!

 

Henning Jensen Nyhuus
Byrådsmedlem (A)