En vaks borger kontaktede søndag kl. 18.00 politiet og fortalte, at han netop havde set en mand gå rundt på Sjællandsgade i Randers, hvor han tog i døren til flere lejligheder.

Til sidst havde manden fundet en dør, der var ulåst, hvorefter han gik ind i lejligheden.

En motorcykelbetjent var i området og ankom hurtigt til stedet.

Han gik ind i lejligheden, hvor den 91-årig kvinde, som bor på stedet, stod ved siden af en 31-årig mand.

Han blev anholdt og sigtet for forsøg på tyveri.