En 31-årig mand fremstilles klokken 13 i grundlovsforhør.

Han sigtes for flere tyverier og indbrud i private hjem i Randers.

Den 31-årige blev anholdt mandag aften efter en anmeldelse fra en kvinde i en lejlighed på Vestergrave i Randers .

Manden blev også anholdt søndag aften, hvor han blev sigtet for forsøg på tyveri ved at have gået ind i en ulåst lejlighed i Sjællandsgade.

Han fremstilles for ni tilfælde af tyveri og indbrud begået i løbet af de sidste par måneder.

Politiet mistænker, at den 31-årige kan stå bag flere forhold og efterforsker nu sagen nærmere.