En 82-årig mand fik i går stjålet sin bil fra parkeringspladsen ved Rema1000 på Nørre Boulevard i Randers. Bilen blev med det samme efterlyst i politiets systemer.

Og det gav resultat. For cirka 45 minutter senere blev bilen i en anden sammenhæng stoppet af en patrulje på Hadsundvej.

Den blev ført af en 39-årig mand, som blev sigtet for en stribe forhold.

Herefter kunne bilen leveres tilbage den den 82-årige.