Endnu en spidskandidat ved det forestående byrådsvalg i Randers Kommune trækker sig.

Det er Liberal Alliances Louise Brown, der vælger at trække stikket, her godt to måneder før kommunalvalget. Og begrundelsen er den samme som kom fra Venstres Christian Brøns – nemlig kulturen i byrådet.

– Indenfor de sidste 14 dage er jeg blevet gjort bekendt med nogle vanvittige ting, og det kan jeg ikke se mig selv i. Der er en kultur, hvor man ikke siger fra, siger Louise Brown til TV2 ØSTJYLLAND.

Hendes plads som nummer et på Liberal Alliances liste til kommunalvalget vil i stedet blive overtaget af Louise Hellmund.