I en massiv morgen-brandert blev en 31-årig mand søndag morgenblitzet i fotofælde i Randers.

Det gjorde spritbilisten rigtig mopset: Så han stoppede og brokkede sig til politiets medarbejder i foto-vognen, over udsigten til en fartbøde.

Derefter vendte han tilbage til sin bil og kørte videre.

Politimedarbejderen kunne godt fornemme, at bilisten ikke var helt klar, og tilkaldte en politipatrulje.

Patruljen fik stoppet manden, som viste sig at køre rundt i Randers med en promille på over 2.

Han har nu sigtet for spirituskørsel og har ubetinget fået frataget sit kørekort, oplyser Østjyllands Politi.