Randers Kommune bør indgå et samarbejde med Aarhus Byråd efter nedlæggelsen af busforbindelsen 918X.

Det foreslår Beboerlistens Bjarne Overmark på dagens møde i Randers Byråd.

Konkret foreslår han at der rettes henvendelse til Aarhus Byråd med henblik på at etablere et tværkommunalt samarbejde om en bus, der har karakter af hurtigruten 918X – med
mindst. 20 dobbeltafgange i hverdagene.

Derudover ser han gerne at forvaltningen udarbejder en løsning samt økonomisk ramme for forslaget.