Randers FC var både bagud 0-1 og 1-2.

Men på hjemmebane fik klubben alligevel 2-2 mod de hollandske gruppefavoritter fra AZ Alkmaar i første kamp i Conference League-gruppespillet.

Alkmaar sad på det meste af kampen.

Offensivt havde hjemmeholdet det svært. Kun på dødbolde var Randers FC farlige – og det var nok.

For begge mål faldt netop efter dødbolde scoret af Simon Piesinger og Simon Graves.

Holdet sikrede sig dermed et point i klubbens første europæiske gruppespilskamp nogensinde.