Danmark har de seneste år haft rekordmange tilfælde af legionærsygdom – og der er kæmpestor forskel på, hvor i landet den potentielt dødelige legionella-bakterie smitter.

Det afsløres i en rapport fra Statens Serum Institut, skriver Ingeniøren.

Særligt fem kommuner har været udsatte for legionella-bakterien, der smitter gennem vandet.

Opgørelsen baserer sig på antallet af smittetilfælde med legionella i årene fra 2000 til 2019 per 100.000 indbyggere.

Randers, Hørsholm, Kolding, Læsø og Nordfyns Kommuner ligger alle i den værste kategori med 55-152 smittetilfælde.

Statens Serum Institut har ikke kunnet finde en entydig forklaring på de store forskelle.