En lille gruppe kvinder – er alle væver i fritiden – har samlet sig i en forening – Randers Væverne. Alle der har lyst til at lære eller allerede er vævere er velkomne i foreningen

 

Træstolperne slår mod hinanden i en blid rytme – fødderne bevæger sig op og ned. Langsomt men sikkert toner et mønster frem mellem utallige snore, der er forbundet med knuder på mindre træbjælker. Væven er i gang som den har været gennem århundreder over hele verden.

“Vævning på skaftevæve kræver noget plads, så det er dejligt, at der nu er mulighed for at dyrke denne hobby i Randers, hvis det kniber med pladsen derhjemme”, siger Ulla Faartoft, der er rutineret væver og en del af Randers Væverne – en nystartet væveforening, som fik sin spæde start midt i corona nedlukningen. Og det var Marianne Kristensen, der tog initiativ til en gruppen.

“Vi havde et stort ønske om at få en væveforening i Randers, hvor vi kunne have vores væve stående fast. Sammen har vi arbejdet på at starte væveforeningen, vi brugte rigtig meget tid på at finde egnede lokaler, tale med kommunen for at høre, om de havde nogle lokaler og i det hele taget bare finde ud af, hvordan man starter en forening”, siger hun.

Der er flere omegnskommuner, som har indtil flere væveforeninger/kredse så det er rigtig dejligt, at der nu er en i Randers, er medlemmerne enige om.

 

Og lige så langsomt dukker stoffet frem

Det er ikke, fordi verden mangler stof, og det er ikke, fordi stof er for dyrt at købe. Randers Væverne væver, fordi det er hyggeligt og meditativt.

Marianne Kristensen tog for et år siden initiativ til en lokal væver-gruppe. Hun har vævet i 28 år og er uddannet ved blandt andet kurser på Håndarbejdsskolen i Skals. Hun væver, fordi hun synes det er interessant og giver en indre ro.

”På et tidspunkt overvejede jeg faktisk at sælge min væv, fordi jeg var begyndt at strikke meget. Men jeg vendte tilbage til væven, fordi den har mere varierende bevægelser, og så er det ikke så hårdt ved armene”, fortæller Marianne Kristensen, for med de traditionelle væve bruger du både arme og ben

Også Ulla Faartoft er glad for vævens alsidighed. Hun stiftede bekendtskab med vævning på en tur til Bolivia, hvor hun modtog undervisning af de lokale indianske kvinder på en lændevæv – en væv man ruller sammen og tager med sig, så man kan væve lige meget, hvor man kommer frem. Hun tog interessen med sig hjem efter et halvt års undervisning. Hun har siden arbejdet som tekstildesigner også med vævning men nu på computer. Og det er ikke snyd, griner hun.

”Du skal jo stadig finde på designs og programmerecomputeren, så det kræver stadig noget”, fortæller hun.

 

Fylder meget

En landsdækkende facebook-gruppe har gennem nogle år været vævernes fælles mødested, men indtil nu har væverne i Randers, ikke haft et sted de kunne mødes.

”Rundt omkring Randers er der flere væve-grupper, der mødes fast. Men her i Randers har der ikke været nogen, der har taget initiativ før nu”, fortæller Marianne Kristensen.

Men det lavede corona-nedlukningen om på. Pludselig have folk et behov for at mødes udenfor hjemmet. Og lad os være ærlige. Det kan være svært at få væve-interessen til at gå op med for eksempel en to-værelses lejlighed. For en væv fylder faktisk ganske meget.

”Inde i væve-gruppen på facebook efterlyste jeg andre vævere fra Randers, for at få samlet flere, så vi kunne finde et egnet lokale her i byen. Jo man kan godt køre til Aarhus eller Bjerringbro, men der er langt, hvis man skal køre en kold vinteraften. Det er jeg i hvert fald ikke så glad for”, siger Marianne Kristensen.

”Derfor eftersøgte jeg andre fra Randers og pludselig var vi syv kvinder, der gerne ville have vores eget. Så nu skulle vi gang med at lave en forening, oprette bank-konto og lede efter lokaler. Og det har faktisk været lidt af en opgave”, siger hun og smiler.

Efter at have været lidt omkring i søgen efter lokaler, fandt kvinderne lokaler i Jernbanegade ved siden af Banegården. Her kan de have hver deres væv til at stå, uden at skulle tænke på at pakke ned og stille op – for øvrigt et kæmpe arbejde, hvis det skulle komme til det. For ikke alene er det som komplicerede stativer med et utal af snore, der skal bindes op før man overhovedet kan komme til at starte med at væve. Og det er noget kvinderne hjælper hinanden med.

”Vi hjælper hinanden med at komme i gang. Det er det, som er så godt ved at have et fælles sted. Vi får fællesskabet og det sociale ved at have samme interesse”, fortæller Ulla Faartoft.

 

Bliv medlem

Et fællesskab kan noget og for væverne kan det give inspiration og lyst til at tage det et skridt videre.

Alle med interesse eller lyst til vævning kan blive medlem hos Randers Væverne. En væv kan sagtens købes brugt og kan fås helt ned til 500 kroner. En ny væv kan løbe op i 10.000 kroner, men med så meget andet kan man sagtens starte i det små og arbejde sig op.

Lige nu fylder vævene et helt rum i de lejede lokaler, men kommer der flere medlemmer, kan flere lokaler tages i brug. Og så ligger det meget centralt, så det er nemt at komme til fra hele Randers. Tilmed med gratis parkering foran bygningen.

Lokalerne kan bruges alle dage, men der er klubdage to gange om ugen.

”Det gode ved de lokaler vi har fået er, at vi kan gå til og fra og der er som regel altid nogen at snakke med”, siger Ulla Faartoft.

”Og så er det dejligt at komme ud igen. Jeg har haft min væv derhjemme de sidste to år, og jeg har ikke fået lavet en dyt. Så jeg nyder, at vi er kommet i gang hernede”.

Kvinderne er lige gået i gang med at tråde en væv. De hjælper Kirsten Have. Hendes væv er omkring halvanden meter bred. Tungen lige i munden og læsebrillerne på. To-tre aftener kan det godt tage at få trådene til at sidde korrekt på denne kæmpe væv.

”Det kan gøres kompliceret, men det kan også gøres nemt”, siger Marianne Kristensen.

Om denne hobby er dyr eller billig, er op til den enkelte. Man kan vælge at væve tæpper, viskestykker, tørklæder eller noget helt fjerde. Som regel bruges filtegarn – almindelig strikkegarn give sig for meget, og på en væv skal det være lidt stivere og mindre elastisk.

Et medlemskab koster 300 kroner om måneden – dertil kommer materialer. Der er ingen undervisning, men medlemmerne hjælper hinanden.

Interesserede kan blive klogere på væverne på facebookgruppen ”Randers-Væverne” – der er både en medlemsgruppe og en interessegruppe.

 

Ifølge Nationalmuseet stammer de tidligste vævede tekstiler i Danmark fra ældre bronzealder, men vævevægte fra yngre stenalder vidner om, at teknikken var kendt herhjemme allerede omkring 2000 f.Kr.

 

Randers-væverne bor: Jernbanegade 27. stuen, lokale 12, 8900 Randers C, lige ved siden af banegården.