Der var ikke noget at komme efter for Tjærbyvejens Vuggestue, da Randers Kommunes børne- og familieudvalg i denne uge behandlede ønsker fra vuggestuen.

Institutionen i Dronningborg ønskede at udvide den nuværende vuggestue, der er på 36 pladser, med en børnehave med 36 børn.

Desuden ønskede man at ændre på den fysiske placering af institutionen ved nybyggeri, eller ved at de nuværende bygninger renoveres.

Men begge dele blev afvist.

Kommunen vil afvente en kapacitetsanalyse i forhold til vuggestuens fremtid.