En 24-årig mand er i dag blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers.

Han blev onsdag aften anholdt i sin lejlighed i Randers C, hvor Østjyllands Politis specialpatrulje fandt nogle kilo hash.

Desuden fandt betjentene indikationer på, at den 24-årige har solgt flere kilo hash.

Anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker p.t. ikke at oplyse yderligere om sagen.