En 31-årig mand er i dag blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers.

Han sigtes for i går på en adresse i Randers C at have truet en 31-årig mandlig bekendt på livet ved at have peget på ham med et oversavet jagtgevær, mens han kom med flere truende bemærkninger.

Den 31-årige sigtes desuden for besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder, da politiet under en ransagning fandt et oversavet jagtgevær i et kælderrum, som tilhører den 31-årige.