Tre mænd er i dag blevet fremstillet i Retten i Randers.

De sigtes for flere indbrud og tyveriforhold begået i går i Bjerringbro, Ulstrup og Randers.

Ifølge sigtelsen stjal mændene en bil fra en p-kælder i Thorsgade i Randers, hvorefter de kørte rundt for at begå forskellige former for tyveri.

De blev anholdt på Nørre Boulevard med flere koster i hænderne.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere for at finde ud af, om mændene kan have stået bag flere forhold.