Tilbage i 2019 fik Randers Kommune bevilget midler fra sundhedsstyrelsen til en særligt forebyggende diabetes indsats for udsatte borgere tilknyttet Rusmiddelcentret og Psykiatriens
hus.

Og det har været en succes.

Projektet, der afsluttes her i oktober, har resulteret i at borgere med diabetes er blevet opsporet, henvist til egen læge og til andre sundhedstilbud.

196 borgere er blevet screenet for diabetes type-2 med redskabet ”Test din risiko”. Og efter lægekonsultation er der fundet fem borgere med en ukendt diabetes, som er hjulpet i
behandling og opstart af korrekt medicinering.

Det betyder, at de undgår forværring af deres tilstand og senere behandlingskrævende komplikationer.

Sundheds-, idræts- og kulturudvalget får en orientering om sagen i næste uge.