Frem mod kommunalvalget den 16. november afholder flere uddannelsesinstitutioner i Randers 12 vælgermøder for unge.

Her får elever og studerende mulighed for at komme i dialog med byrådskandidaterne.

Samtidig er møderne en fin lejlighed for politikerne til at vise unge, at kommunalpolitik i høj grad vedrører deres hverdag.

– Det er meget vigtigt, at man som ungt menneske bliver opmærksom på kommunalvalget og bruger sin stemme, siger kommunaldirektør i Randers Kommune, Jesper Kaas Schmidt.

Alle partier og lister, der stiller op til kommunalvalget er inviteret med til de 12 vælgermøder.