De sidste fem år har ikke været nogen dans på roser for for 56-årige Steen Hendriksen, kendt som “Salsa-Steen”.

Efter lang tid i det, han kalder et håbløst aktiveringscirkus hos Randers Kommune, er punktummet efter en alvorlig arbejdsulykke sat med et fleksjob hos entreprenør Ove Arkil i Lystrup ved Aarhus.

Under ressourceforløb i Randers Kommune er han blandt andet blevet tilbudt kvindehold i salsadans som han dog takkede nej til.

Nu føler Steen Hendriksen at han er med i samfundet og bidrager igen.

-Efter omstændighederne er det den bedste ende, min historie kunne få, siger Steen Hendriksen til Fagbladet 3F.