Randers FC`s forsvarende pokalmestre skal i eftermiddag forsøge at spille sig videre i denne sæsons pokalturnering.

Og det skulle der være gode muligheder for.

Modstanderen på udebane er Middelfart, der er bundhold i 2. division.

Randers FC skriver på sin hjemmeside at Erik Marxen desværre ikke er i spil til opgøret mod sin barndomsklub. Til gengæld er der mulig debut til målmand Andreas Søndergaard og 18-årige Jeppe Kudsk fra U19-ligaholdet.

Kampen på Middelfart Stadion begynder klokken 15.