Efter flere år med røde tal på bundlinjen og trods et corona-år, så kommer Randers FC Holding A/S ud med et overskud på 7,7 millioner kroner før skat, for regnskabsåret 2020/21.

– Vi har glædet os til at kunne offentliggøre nøgletallene, for der er virkelig noget at glæde sig over, siger bestyrelsesformand Svend Lynge Jørgensen.

Likviditeten er i top og egenkapitalen er på 28,5 millioner kroner, og vil garanteret vokse yderligere i år, siger bestyrelsesformanden.

Trods de gode tal er Randers FC fortsat til salg, bekræfter Svend Lynge Jørgensen.