Netop nu kan borgere i Randers Kommune på 60 år og derover stemme på kandidaterne til Ældrerådet.

Den digitale stemmeboks åbnede i mandags. Næsten 20 procent af de 27.000 stemmeberettigede vælgere har afgivet deres stemme.

– Sidste gang nåede vi knap op på en valgdeltagelse på 40 procent, og vores ambition er at komme over 50 procent i år, siger formand for Ældrerådet i Randers, Per Boysen.

Vælgerne kan stemme til Ældrerådet frem til den 16. november.