De seneste par år har flere lokale virksomheder høstet gode erfaringer med at hyre humanistiske kandidater – altså akademikere – fra Aarhus Universitet.

Erhvervsorganisationen Erhverv Randers sætter nu fokus på mulighederne for vækst og udvikling i små og mellemstore virksomheder i Randers-området ved hjælp af akademikere.

Organisationen vil fremme mulighederne for korte tre-måneders ansættelses-forløb, hvor kandidater kan bidrage med nye perspektiver og input.

Ved et kort seminar den 23. november præsenterer Erhverv Randers de muligheder og det potentiale, som ansættelse af højtuddannet arbejdskraft kan bidrage med i små og mellemstore virksomheder.