Det er nu faldet på plads, hvem der er valgt til det 41 personer store regionsråd i Region Midtjylland.

Samtidige er de personlige stemmetal gjort op.

Den nyvalgte regionsrådsformand Anders Kühnau fik suverænt flest med 47.116. Det var dog mere end 15.000 færre stemmer end ved sidste valg.

Nummer to på listen blev Venstres Ulrich Fredberg med 14.716.

Anders G. Christensen, der var udfordrer til Kühnau om formandsposten, kom ind på 3. pladsen med 13.606.

Herefter fulgte den konservative Stine Damborg og Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne.