I morgen begynder vinteren officielt og i hele Region Midtjylland indledes december måned med en snestorm.

Det varsler DMI i dag.

Varslet gælder i tiden fra klokken seks morgen til klokken 19.

Der ventes der at falde 10-20 cm sne i den centrale del af Jylland.

Da temperaturen vil ligge fra omkring frysepunktet til et par graders varme, vil sneen hovedsageligt falde som tøsne. Samtidig bliver det blæsende med frisk vind til kuling, så det er ifølge DMI en barsk dag vi har i vente.