Ved et grundlovsforhør blev to mænd på 37 og 39 år fredag aften varetægtsfængslet for at have dræbt en 43-årig mand med knivstik i Randers.

Den ene af de fængslede mænd har kæret afgørelsen til Vestre Landsret, oplyser Østjyllands Politi.

Drabet fandt sted i en lejlighed i Pontoppidansgade natten til i går, hvor de to mænd opholdte sig med den dræbte.

Det er uvist om om retsmødet fredag klarlagde, hvem af de to mænd der førte kniven: Grundlovsforhøret blev af hensyn til politiets efterforskning, holdt for lukkede døre.