Dansk Folkehjælps afdeling på Djursland og i Randers uddeler i år julehjælp til 388 familier bosiddende i Norddjurs, Randers og Syddjurs kommuner, hvilket er julehjælp til minimum 70 flere familier end tidligere år

ANDERS MICHAELSEN

Julehjælp til en værdi af knap 700.000 kroner er, hvad 388 familier i Randers- og Djurslandsområdet kan se frem til at modtage.

Støtten kommer fra Dansk Folkehjælp. Og tallene er samtidig en lokal rekord i de 14 år, som Dansk Folkehjælps julehjælp har eksisteret. Det betyder, at der mindst er 70 flere familier, der i år modtager julehjælpen lokalt.

”Den hjælp betyder, at jeg kan give min børn en bedre julegave, end hvad jeg ellers ville have kunnet, og det betyder samtidig, at julemiddagen juleaften er reddet.”

Kimie Fournais, formand i Dansk Folkehjælps Djurs-Randers-afdeling. 

Kravet for at kunne søge om julehjælpen er, at man er enlig forsørger og er på en overførselsindkomst. Og der har man lokalt hos Dansk Folkehjælp oplevet, at der de senere år været flere, der har søgt om julehjælpen.

”Jeg tænker, der er rigtig mange i de her coronaår, som har haft sygedage på arbejde eller er blevet ramt af andre omstændigheder, som har gjort, de enten har fået en fyreseddel eller har skullet sige op. Vi har i hvert fald fået rigtig mange ansøgere igen i år,” fortæller Kimie Fournais, formand i Dansk Folkehjælps Djurs-Randers-afdeling. 

I julehjælpen er der blandt andet en hjælpende hånd til julemiddagen – med alt fra, hvad der hedder and, flæskesteg, rødkål, kartofler, sodavand og slik. Foto: Foto: Dansk Folkehjælp Djurs-Randers afdeling.

Formand i samme sko 

Modtagerne får gennem julehjælpen et gavekort på 1.000 kroner, som kan anvendes til at købe gaver til familiens børn, og samtidig modtager de en julekurv til en værdi af 800 kroner, som sker i samarbejde med Rema 1000 i Grenaa og Rema 1000 ved Udbyhøjvej i Randers.

I kurven er der alt fra and, flæskesteg, rødkål, kartofler, sodavand, slik og hvad der nu ellers hører med til en julemiddag.

”Det er dejligt, at vi har mulighed for at kunne give en hjælpende hånd til så mange familier. Og jeg kan næsten tale for mig selv om, hvad det betyder, for jeg har faktisk selv søgt i år, da jeg mistede mit arbejde som pakkechauffør,” siger Kimie Fournais og fortsætter:

”Den hjælp betyder, at jeg kan give min børn en bedre julegave, end hvad jeg ellers ville have kunnet, og det betyder samtidig, at julemiddagen juleaften er reddet.”

I Randers har de store bidragsydere bag julestøtten i år blandt andet være indsamlingen Randers Julehjælp og Signe Holst, der driver Rema 1000 på Udbyhøjvej. Og de mange bidrag betyder helt konkret, at 50 familier fra Syddjurs, 66 fra Norddjurs og 272 familier i Randers kan få glæde af julehjælpen i år.